Du får flere varmepumpe-kunder ved at være den, der forklarer bedst. Kunderne har mange spørgsmål om drift, støj, placering og tilskud, og de fleste ved ikke ret meget om varmepumper, når de skriver. Den VVS’er eller elektriker, der svarer roligt og konkret, og som kender reglerne for tilskud, får tit opgaven, før prisen bliver det afgørende.

Her er de spørgsmål, kunderne stiller, det du skal vide om tilskud og fradrag, og hvad formularen skal spørge om.

Hvad spørger kunderne om?

Kunderne spørger om penge, støj og om deres hus kan bruge en varmepumpe. Under de spørgsmål ligger en usikkerhed: Er det nu en god idé, og hvad hvis det ikke virker?

Kundens spørgsmål Hvad du skal kunne svare på
Hvad koster det? Hvad prisen afhænger af, og hvornår de får en fast pris
Hvad sparer jeg? Hvad der påvirker besparelsen. Ikke et tal, du ikke kan stå inde for
Larmer den? Hvor udedelen kan stå, og hvad naboen vil høre
Kan mine radiatorer bruges? Hvad du skal se for at vurdere det
Luft-til-luft eller luft-til-vand? Forskellen, og hvad der passer til deres hus
Kan jeg få tilskud? At der findes en pulje, hvor de søger, og hvad de skal passe på
Hvem laver el-arbejdet? Om du selv har en elektriker med, eller kunden skal finde en

Spørgsmålet om besparelse er det farligste. Det er fristende at sige et tal, men besparelsen afhænger af huset, det nuværende forbrug og hvordan varmepumpen bliver brugt. Lover du for meget, er det dig, de ringer til, når elregningen kommer.

Hvad skal du vide om tilskud?

Du skal vide, at puljen findes, hvem der kan søge, og at kunden ikke må forpligte sig, før de har fået tilsagn. Det sidste er det vigtigste for dig som håndværker.

Energistyrelsen har en varmepumpepulje, som kunden søger gennem sparenergi.dk. Ifølge sparenergi.dk skal kunden blandt andet:

  • Eje huset selv, og det skal være en helårsbolig
  • Varme huset op med olie, gas, el eller biokedel i dag
  • Bo uden for et område med fjernvarme eller planlagt fjernvarme
  • Ønske en luft-til-vand- eller væske-til-vand-varmepumpe
  • Ikke være gået i gang med at skifte varmekilde

Det sidste punkt betyder, at kunden ifølge sparenergi.dk fx ikke må have indhentet et bindende tilbud, før de har fået tilsagn. Send derfor et uforpligtende tilbud, og skriv tydeligt i det, at kunden først skal acceptere, når tilsagnet er på plads. Ellers kan du risikere, at kunden mister tilskuddet, og at du mister kunden.

Puljen har været både åben og lukket, og beløb og betingelser kan ændre sig. Lov aldrig kunden et bestemt tilskud. Sig, at de skal tjekke status på sparenergi.dk, og at du gerne hjælper med de oplysninger, de skal bruge til ansøgningen.

Hvad med håndværkerfradrag?

Skattestyrelsen nævner installation, reparation, service eller udskiftning af varmepumper under håndværkerfradraget, og fradraget gælder kun arbejdslønnen, ikke materialerne (Skattestyrelsen om håndværkerfradrag). Skriv derfor arbejdslønnen for sig i tilbuddet og på fakturaen, så kunden kan se, hvad de kan trække fra.

Det er en lille ting, men den viser, at du har tænkt på kundens økonomi og ikke kun på din egen.

Hvad skal formularen spørge om?

Formularen skal fortælle dig, hvad der varmer huset i dag, og hvor stort det er. Så ved du, om kunden kan få tilskud, og hvilken størrelse anlæg det kan blive.

Forslag til spørgsmål:

  1. Hvad varmer huset op i dag? “Oliefyr”, “Gasfyr”, “Elvarme”, “Træpillefyr”, “Fjernvarme”, “Andet”.
  2. Hvor stort er huset cirka? “Under 120 m²”, “120–180 m²”, “Over 180 m²”.
  3. Hvordan varmes rummene op? “Radiatorer”, “Gulvvarme”, “Begge dele”.
  4. Hvilken type varmepumpe tænker du på? “Luft-til-vand”, “Luft-til-luft”, “Ved ikke”.
  5. Hvornår skal den være installeret? “Inden for tre måneder”, “Inden for et år”, “Vi undersøger”.

Svarer kunden “Fjernvarme”, er det sjældent en opgave for en luft-til-vand-varmepumpe. Ring alligevel, men vær ærlig om det. Svarer kunden “Ved ikke” til typen, er det en god grund til at ringe og rådgive.

Hvordan forbereder du besøget?

Forbered besøget ved at læse svarene og tage det med, du skal bruge for at kunne dimensionere anlægget. En varmepumpe kan ikke prissættes ordentligt uden et besøg.

Se på disse ting hos kunden:

  • Det nuværende fyr og hvor det står
  • Radiatorer eller gulvvarme, og hvor mange rum der er
  • Husets isolering, vinduer og alder
  • Hvor udedelen kan stå, og afstanden til naboens vinduer og terrasse
  • Eltavlen, og om der er plads til en ny gruppe
  • Kundens nuværende forbrug, hvis de har tallene

Spørg kunden om at finde de seneste års forbrug frem inden besøget. Det sparer tid, og det giver dig et bedre grundlag at forklare ud fra. Mere om besøget i artiklen om besigtigelser, der giver opgaven.

Hvordan samarbejder VVS og el om opgaven?

Aftal på forhånd, hvem der laver hvad, og fortæl kunden det. En varmepumpe kræver både VVS-arbejde og el-arbejde, og kunden vil helst have én at ringe til.

Er du VVS’er, så find en elektriker, du kan regne med, og skriv el-arbejdet med i tilbuddet. Er du elektriker, så gør det samme med en VVS’er. Det er et stærkt argument over for kunden, at de ikke selv skal koordinere to firmaer.

Se mere om de to fag på siderne om flere kunder som VVS’er og flere kunder som elektriker.

Hvornår på året skal du annoncere?

Annoncér fra sensommeren og hen over efteråret, når de første kolde dage får folk til at tænke på varmeregningen. Det er der, interessen er størst. Men kunder, der har søgt tilskud, skal også have tid til at få tilsagn, før arbejdet kan gå i gang, så det kan betale sig at være synlig tidligt.

Se mere om timingen i årshjulet for håndværkere.

Hvordan kan Nemlead hjælpe?

Nemlead kører annoncer om varmepumper for VVS’ere og elektrikere på din egen annoncekonto, med en formular, der spørger om nuværende varme og husets størrelse. Henvendelserne samles i Nemstyring, hvor du kan sende tilbuddet og se, hvilke tilbud der venter på svar, fx fordi kunden venter på tilsagn. Se hvordan Nemlead virker.